Hvad kan erhvervslivet gøre for at tiltrække og fastholde tilflyttere?

  1. Bliv synlige
  2. Byd velkommen til alle
  3. Inviterer de nye virksomheder indenfor
  4. Fortæl dem om erhvervsnetværk – både lokalt og på egnen
  5. Fortæl om fordele / ulemper ved din virksomhed

Der tales så meget om, at vi mangler arbejdspladser i provinsen, især i landdistrikterne. Men der er mange flere arbejdspladser, end der er synlige arbejdspladser.

a) Ledige stillinger slås sjældent op, derfor er jobbene ikke synligt

b) Der er en helt underskov af mikrovirksomheder, som lever deres eget liv uden at nogen ved, at vi eksisterer. Derfor er det en vigtig opgave for et lokalområde/ erhvervslivet, at få lokket alle de virksomheder, der ikke er synlige, frem i lyset.

Der er et stort vækstpotentiale i landdistrikterne – nemlig mikrovirksomhederne. Mulighederne vokser efterhånden som internetdækningen og digitaliseringen øges. Mange vil gerne forene det gode liv og mindre stressende liv på landet, med egen virksomhed Nogle tror, at livsstilsvirksomheder handler om virksomheder, der tilbyder noget indenfor livsstil – nej, vi er mange, der foretrækker at være selvstændige og bo på landet.

“Jeg har vel ansat et par hundrede medarbejdere, og har kun haft 2 stillinger slået op. Vi havde rigtig mange uopfordrede ansøgere, vi havde et godt netværk, og det tager rigtig meget tid og mange ressourcer at slå en stilling op. Først alle telefonspørgsmålene, så skal alle ansøgere have svar om, at vi har modtaget deres ansøgning. Derefter er der et stort arbejde i at få sorteret i ansøgningerne, indkaldt de, som vi gerne vil tale med, og derefter alle afslagene.

Når jeg ser på dette i et bosætningsperspektiv, så kan jeg godt se, at vi skulle have gjort det anderledes – for potentielle tilflyttere tror jo ikke, at der er jobs at få.” Mona Hvid

 

Tendenser og trends

Det er vigtigt at vide noget om tendenser i samfundet og trends – folk vil gerne flytte på landet, men ikke på bøhlandet. Og det har også været en del af vores landbo-kultur at have et kendskab til, hvad der rører sig.

Læs mere her om de 4 store tendenser i 2015: Teknologisk udvikling – Deleøkonomi – Urbanisering – Ændring i mentalitet Tryk her

  1. Bliv synlig

Mulighederne er mange:

  • Lokale aviser / radio og TV
  • Reklameplads
  • Virtuelt
    • hjemmesider
    • De sociale medier: Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og hvad der ellers opstår

Alle hjemmesider, der fortæller om et lokalområde, bør have en side om erhvervslivet, hvor man gratis kan annoncere se f.eks. http://fensmark.net/. Det kan laves på mange måder, men det vigtigste er, at der er en søgefunktion, så man kan finde den service, som man netop har brug for.

Men det er ikke gjort med det, for det er meeeget svært at få virksomheder til at forestille sig, at det kan være en fordel at have ”et lokalt vindue” – og have glæde af at samarbejde lokalt.

Her sidder man og designer børneværelser for kunder i USA (og de passer ikke til danske børneværelser), eller udvikler nye energibesparende dimser til industrien i et samarbejde med 2 universiteter i Japan og USA, får tingene produceret i Indien, og sælger til hele verden. Hvem kan have glæde af det? Hvordan kan det have betydning for mulighederne for at tiltrække tilflyttere?

Derfor er det en løbende opgave at fortælle, at man er interesseret i alle virksomhederne på egnen – også deltids (man ved aldrig, hvad de kan udvikle sig til), og fortælle, hvem man kan kontakte, og hvilke muligheder her er.

Mange mindre virksomheder har ikke evnen eller pengene til at lave dette markedsføringsmateriale – lav en aften, hvor I gør det sammen, får lært hinanden at kende, og der opstår ofte flere gode ideer, sådan en aften.

Jo, tilflytterne kan se, at der er ”legekammerater” som Abelone Glahn kalder det. Det er af betydning, at der er nogen, som også driver erhverv lokalt, og måske – måske og selvom man slet ikke kan forestille sig det, kan det give noget på sigt – også business-mæssigt, men indtil da, er det godt at have lokale ”kolleger” – for det savner man ind imellem. Nogle man kan mødes med ind imellem fredag eftermiddag, og få vendt ugen – få drøftet udfordringer osv.

 

  1. Byd velkommen til alle

Byd velkommen til borgerne – her er det kun fantasien, der sætter grænser. En gang havde man i vores lille by en velkomstpakke med små gaver fra de handlende og foreningslivet, vedlagt en adresseliste / lille katalog over udflugter i området, og virksomheder.

Byd særligt velkommen til nye virksomheder

  • Spred det i dit netværk, hvis du opdager, at der er kommet en ny virksomhed.

For år tilbage var det sådan, at de lokale ofte skulle se en ny virksomhed an, før man de blev godtaget i bedste Matador-stil, og det er mange virksomheder gået ned på – i dag ved vi, at det er godt for et område at have kon-kolleger.

  • Byd velkommen og spørg om, der er noget du kan hjælpe med nu eller senere.

 

  • Giv den nye virksomhed kontakterne til de lokale aviser, og fortæl dem, at de gerne vil skrive om nye virksomheder, hvis det ikke ligner annoncer – men fortæl i stedet historien om, hvorfor de har valgt dette sted at starte virksomhed, og hvilken forskel de gerne vil gøre for kunderne.

Selvom det ikke er en virksomhed, der handler lokalt, så er det alligevel en god ide, at bruge tid på at fortælle det i de lokale medier.

Det påstås, at i Danmark er vi kun 3 led til at kende hinanden (i hele verden er der kun 6 led), og det betyder, at der kan være nogen i lokalområdet, der kender nogen, der har ”brug for et billede af Tordenskjold” – og det billede er måske det produkt / serviceydelse, som tilflytteren tilbyder.

For det andet gavner det lokalområdets selvforståelse – vi er et område med erhverv, og flere vælger at slå sig ned her eller starte virksomhed her.

For det tredje: Så åbner det døren til nye netværk, og lokale muligheder, som måske ikke direkte handler om kunder og leverandører, men det at drive netværk lokalt

  1. Byd nye virksomheder indenfor

Udover en kop kaffe, hvor man lige får lært hinanden at kende, kan det også være en mulighed at stille overskydende faciliteter til rådighed (evt. mod betaling eller i en kortere periode). Det at finde sig til rette som ny tilflyttet virksomhed, indebærer mange udfordringer, hvor det kan være en fordel, at være i nærheden af de lokale. Det kan både dreje sig om kontorfaciliteter, og ikke mindst mødefaciliteter og måske lagerrum til rådighed eller til leje.

 

  1. Fortæl dem om lokale netværk på egnen
    – og inviter dem evt. med til næste møde

I forarbejdet til denne håndbog, som vi har lavet i lokalområder i Guldborgsund Kommune, var der ikke mange, der kendte til, at der er flere netværk af mikrovirksomheder f.eks. Mikronet, der har eksisteret i 10 år. Heller ikke netværket QLF, som nu er blevet kendt i hele Danmark, da de står bag Lolland-Falster Lovestorm, der fik 23.000 medlemmer på et par dage. QLF har også flere undergruppe, f.eks. QLF-Business, QLF-tilflytter.

 

Der er den lokale erhvervsforening, hvor nogle af dem har fået øje på ”de små virksomheder, der flyver under radaren” f.eks. Næstved Erhvervsforening, der vil gøre meget for at skabe netværk for mikrovirksomhederne i lokalområderne. Men andre erhvervsforeninger slet ikke interesserer sig for mikrovirksomheder.

Men herudover er der en masse business-grupper og lokale netværk, hvilke er åbne for nye? og hvad står de forskellige netværk for? Hvordan mødes de? Osv.

”Der er så mange forskellige netværk, at jeg slet ikke kan finde ud af det”

 

 

Landliv lavede for et par år siden et netværk af mikrovirksomheder i Fuglebjerg og omegn – den gamle Fuglebjerg Kommune (med 10.000 indbyggere). Folk svarede, at de regnede med at der var nok var 25, 30 og enkelte sneg sig helt op på 45. Der er over 200 mikrovirksomheder!

De laver alt muligt fra at designe børneværelser til USA, primært tapeter til disse, it-virksomheder, web-shops, håndværkere, journalister, gårdbutikker, konsulenter, rengøringsfirmaer, specialvare-producenter f.eks. “kagekoner” – der laver de flotte kager til særlige lejligheder, Bed&Breakfast osv

Der skete også noget i lokalbefolkningen og det gør der hver gang, at der gøres opmærksom på, at der er så  meget erhvervsliv, som vi bare ikke kender

Vi blev godt nok overrasket over, at der var så mange lokale virksomheder. Jeg synes ellers at jeg er ret godt kendt lokalt – men her er mange, som jeg intet vidste om” (sagt af mikro-ejer ved start af lokalt netværk af mikrovirksomheder i Glumsø)

Et eksempel på samspil mellem landbrug og lokalområde – – se mere her: Folder Sydhavsgården

Forside