“Vi troede, at der kom nogen og sagde: “Goddav og velkommen” men det gjorde der ikke. Men så måtte jeg gå over til naboerne og sige dav.”

Hvad kan jeg som tilflytter gøre?

Tilflyttere kan gøre det samme som borgere, men I kan gøre lidt andet også

“Sælge” området til familie, venner m.fl.

– I virker troværdige, fordi I selv har oplevet det

Opfordre til at invitere nye på kaffe, vin eller lign – og selv invitere indenfor. 

Mange tilflyttere er rigtig glade for også at blive modtaget af tilflyttere, fordi I ved, hvad der kan være svært / har fundet vej. I ved også, hvilke ligtorne, som man skal træde forsigtigt på.

Vær med til at tale området op –  fortælle om jeres egen modtagelse.

Vi har alle en tendens til at blive hjemmeblinde. Vær et spejl – og hjælpe de fastboende til at se, hvilke herligheder her er, ikke mindst hvad er det særlige ved “folkesjælen” og egnen. Efterhånden tager vi tingene som en selvfølge, derfor godt at blive mindet om det – få det spejlet.

Og hvis modtagelsen har været en god oplevelse, vil den lokale presse måske gerne fortælle din historie. Ja, det lyder lidt underligt, hvis du kommer fra en storby, men den lokale presse er meget opmærksom på, at medvirke til at få fortalt:  Hvad får tilflyttere til at vælge netop dette sted, introducere nye borgere og hvad de kan / vil tilføre området.

Pressen er efterhånden meget bevidst om, at de er en vigtig del af at skabe et lokalområde / en egns selvforståelse, og vigtigheden af, at der kommer tilflyttere og de modtages på en god måde.

 

Det gode råd er: lad være med at dømme, lad være med at spille klog, men lyt og hør, om andre også oplever det på samme måde, som du har gjort. Vi er ude i det følsomme, men vigtige område!

Giv lokalråd / beboerforening feedback 

Hvis der arbejdes på at få flere tilflyttere til området, så giv beboerforeningen / … feedback på, hvad der var godt for jer, da I flyttede til, og hvad I kunne forestiller jer, der kunne gøres bedre. Men stik fingeren i jorden, og sig ting, der kunne forbedres med forsigtighed. Ikke alle lokalområder har en kultur, hvor man siger tingene sådan lige ud – vær især opmærksom, hvis man siger, at “her siger vi tingene lige ud”

Der er nogen, der har denne holdning til tilflyttere: “De skal lære at holde deres kæft og ikke komme her og spille kloge, og rakke det ned, som vi har skabt. De kommer vel fordi de er blevet tiltrukket af det, som vi har skabt, og så skal de ikke komme og ville lave det hele om”

Møde op til arrangementer – melde jer ind i foreninger

Hvis du ikke har børn, og heller ikke har en hund, og I ønsker at blive integreret, så bliv aktiv i lokalt arbejde. Mange steder vil det være en god ide at stikke fingeren i jorden. Husk at mange lokale er overfølsomme for de, der kommer og “spiller smarte og nedgør alt det, som vi har bygget op.”

Det betyder ikke, at I skal holde jeres gode ideer for jer selv – men gør det med stor respekt for det bestående.

 Lave nye ”klubber” – fællesspisninger etc.

Hvis du har en interesse, som der i forvejen ikke er en forening / en uformel organisering, så lav den selv. Få evt. hjælp fra beboerforening / lokalråd / landsbyens informationscentral  til, hvordan du kan sprede budskabet.

Landsbyens informationscentral

er et begreb, der lige i dette øjeblik er opfundet, Det er de personer, der altid ved, hvad der sker i lokalområdet. De findes i forskellige udgaver: sladder-kællingen, der sørger for at få spredt de negative historier evt. bygget lidt på hist og pist – en fjer, der bliver til fem høns – der er ikke noget, der giver så godt sammenhold, som en god sladderhistorie. Man kan godt have et godt forhold til disse sladder-personer, men ligesom på arbejdspladser, så fortæl dem ikke mere, end du gerne vil høre igen.

Men så er det også disse gode informationskanaler, der har en finger på pulsen og ved, hvad der rør sig og evner at matche mennesker ud fra behov og interesser. De er guld værd for et lokalområde.

 

 

En historie fra det virkelige liv.

Som tilflytter opdager man hurtigt om der er fællesskab, og det var der slet ikke her. Vi havde sørget for at få hilst på alle naboerne, og givet os tid til at få en snak, også spurgt om hjælp til noget ”ufarligt” og opdagede, at vores naboer havde nogle fantasier om, hvordan de andre var.

En dag ringede en fritidsfisker, som vi kender: Han havde været usandsynlig heldig, og fået så mange flotte rødspætter. Jeg tog dem alle – gik rundt til naboerne og spurgte om de ville være med til at spise rødspætter samme aften, en lavede persillesovsen, en anden påtog sig at koge kartoflerne, en tredje lovede at sørge for kaffe og kage, og en fjerde lagde hus til. Alle medbragte deres egen drikkelse.

Det blev starten på et helt suverænt naboskab – og jeg må lige fortælle, at de andre havde boet der 3 – 27 år, med kun et høfligt Dav.