Hvorfor er det vigtigt at kende til de nye tendenser / trends?

Tilflytterne vil gerne have idyllen, naturen og fællesskabet på landet, men de vil også have en motorvej af et bredbånd og kunne købe gode råvarer. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden holder os opdateret med de nye tendenser, og bevidst vælger til og fra.

Her vil blive nævnt 3 tendenser, som kan give rigtig mange fordele for landdistrikterne og vi vender også lige urbaniseringen:

  • Den teknologiske udvikling
  • Deleøkonomi
  • Urbaniseringen
  • Ændring i mentalitet

Den teknologiske udvikling

er en tendens som vi ikke kan fravælge! – og hvis vi gør det, vil det få store konsekvenser. Mange forretninger vil ikke modtage penge i løbet af ganske få år, den førerløse bil bliver sat til salg senest i 2020.

Det kommer til at gå så stærkt, at vi slet ikke kan forestille os det – selv it-nørder, der arbejder med det, siger, at selv deres fantasi og bevidsthed kan ikke forestille sig, hvad der kommer til at ske.

Den teknologiske udvikling rummer mange muligheder for landdistrikterne, da den ophæver tids- og afstandsbarrierer, så man kan gøre meget hjemmefra – lægebesøget klares snart hjemmefra, og mulighederne for at drive erhverv bliver så meget bedre. Antallet af mikrovirksomheder er stærkt voksende –Læs mere om mikrovirksomheder

Der er også meget, der rummer farer: vi bliver allerede i dag overvåget i en grad, som vi slet ikke forestiller os, derfor er der brug for regeringer og internationalt samarbejde.

Men det skal ikke forhindre os i hele tiden at udnytte de fordele, som teknologien giver, til at styrke vores lokalområder.

Lad os hjælpe hinanden til at blive mere it-modige, så vi tør bruge nogle af de mange muligheder, som teknologien giver os.

 Dele- / “Vi”-økonomi

Vi kender godt deleøkonomi i landdistrikterne – det hed bare ikke sådan noget fint noget: vi delte avisen med naboen, lånte værktøj og redskaber af hinanden, overskud af frugt blev delt, og man fik et lift med til købstaden, hvis man ikke selv havde bil.

Nu kan teknikken gøre det muligt, at vi deler alt muligt fra vores biler og vores tøj, til overskydende mad, til viden, til værktøj. Alt hvad man ikke bruger lige nu, kan deles – og nettet gør det nemt at dele. Deleøkonomien har en vækstrate på 28 %  – det er mere end Facebook, Google og Twitter tilsammen. I DK er vi noget langsommere til at tage deletjenesten til os. Buddet på, hvorfor det går så langsomt her, er primært, at vi har det så godt, at vi ikke behøver at dele, men hvad med landdistrikterne og yderområderne.

Fordelene ved deleøkonomi er, at vi alle har mulighed for at spare penge / tjene penge på det vi har, ressourcerne bliver bedre udnyttet, hvilket er til gavn for miljøet og vores klima, og i praksis viser det sig, at der også opstår mere tillid hos de, der anvender deleøkonomi

Mange brancher vil blive berørt af dette, autoværksteder får mindre travlt medmindre bilerne får indkodet flere ting, med begrænset holdbarhed, autolakere skal tænke på at bruge deres faglighed på noget mere end at lakere biler, da de førerløs biler ikke laver ulykker. Antallet af personskader og dødsfald i trafikken minimeres.

Det er selvfølgelig ikke lutter lagkage, der er også udfordringer i det, og lovgivningen halser håbløst bagefter, og DK kunne gå foran.
Deleøkonomi er også forretning – både i det små og det store

Deleøkonomi er noget for os i landdistrikterne, som borgere og som virksomhed! læs mere her
Følg med og del de nye muligheder med venner og i lokalområdet.

Mona Hvid har også skrevet et blogindlæg om deleøkonomi http://www.landliv.dk/?p=2709

Urbanisering

Urbaniseringen er en realitet, og det er godt, for hvis alle vill bo på landet, så ville der ikke være plads,men det er ikke ensbetydende med, at alle helst vil bo i de store byer. Den primære årsag til befolkningstilbagegang skyldes i de fleste kommuner, at der dør flere end der bliver født. De unge flytter for at tage uddannelse, og flere kvinder end mænd vælger ikke at vende tilbage. Det er også flere kvinder, der opfatter det, som højere status at bo i byen end på landet. Mange er dog positivt stemt for at flytte på landet (41 % af de, der bor i byerne), hvis der er job og uddannelsesmuligheder (her rummer den teknologiske udvikling langt større muligheder end vi aner).

Urbaniseringen er også en fordel for landdistrikterne, hvis vi er bevidste om, at vi skal være et alternativ til storbyens puls og for mange stressende tilværelse. Landdistrikterne skal ikke byde på det samme, som storbyen, men vi kan bevidst arbejde med de kvaliteter, som de fleste søger, når de vælger at bo på landet: Nærhed og Fællesskab.

Landdistrikterne kan også bevidst arbejde med, hvordan vi sammen kan undgå det stressende liv, når jobbet skal passes, transporttid, børneafhentning, indkøb etc. Her vil vi i de kommende år se nye former for fællesskaber, hvor vi i langt højere grad end i dag, hjælper hinanden. Skriv gerne jeres gode eksempler!

Ændring i mentaliteten

Tendensen er klar, det bliver ikke længere så vigtigt at eje, men at have adgang til. Så det får ikke længere så meget betydning om man kommer fra “en gård med TRE skorstene” som ville give agtelse og status i Matador, eller man har den største bil etc.

Der er en stigende miljøbevidsthed, og tendensen er også at leve på en måde, hvor man tager hensyn til vores gamle klode giver pluspoint.

Vi oplever en modstand mod tingsliggørelse og afstand, modstand mod at blive betragtet som et nummer, en patient, en klient – vi vil ses og betragtes som mennesker, der er værdige og engagerede.

En ændring er også på vej til at se på tagere og givere. Generøsitet er igen ved at give status, efter at tendensen har været i en lang årrække har været “Whats in it for me?”´- hvordan kan jeg få flest fordele af det.

Fra knaphed til overflod.

Deleøkonomien viser sig i praksis at skabe mere tillid, og når vi deler bliver vi alle rigere. Vores samfund er bygget på en tro, at der er knappe ressourcer – en mangel tankegang, men deleøkonomien vil hjælpe os til at se overfloden og overskuddet.

Artikler

“Da landbolivet blev en by i provinsen” af Johannes Nørgaard Frandsen http://goo.gl/kBPkkb

“Der er stadig forsamlingshuse i Danmark” af Johannes Nørgaard Frandsen http://www.landliv.dk/?p=2578

“Den store hemmelighed om det gode liv på landet” Karen Lumholdts indlæg på Den Offentlige http://www.denoffentlige.dk/den-store-hemmelighed-om-det-gode-liv-paa-landet

“Er urbaniseringen overdrevet?” af Mona Hvid http://www.landliv.dk/er-urbaniseringen-overdrevet-som-et-stort-problem/

 

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>